Det spørger folk oftest om
Kort og konkret om opladning, betaling, fordelsprogrammet og laderne.
Mangler du et svar, så skriv til os.
Opladning
Hvordan starter jeg en opladning?
Parkér, sæt stikket i bilen, og start med betalingskort på laderen, dit RFID-kort eller din RFID-brik, Spirii Go eller en anden udbyders app via roaming. Følg instruktionerne på skærmen — opladningen starter, og du stopper den på skærmen, i appen eller i bilen.
Hvor hurtigt lader jeg?
Laderne leverer op til 240 kW på ét stik, både i Struer og på Hans Knudsens Plads. Den faktiske hastighed afhænger af bilens maksimale ladeeffekt, batteriets temperatur og ladeniveau, bilens ladekurve og om en anden bil bruger samme lader. 120 kW i 15 minutter giver ca. 30 kWh — omkring 150 km for de fleste biler.
Hvorfor anbefaler I at lade fra 20 til 80 %?
Det er hurtigst og skåner batteriet. Næsten fulde batterier lader langsomt, så laderen står optaget længe for lidt strøm. Hold øje med din opladning, lad andre komme til, og lad ikke i mere end 30 minutter.
Kan to biler lade samtidig?
Ja, laderne har to ladestik. Effekten fordeles automatisk efter, hvor meget bilernes batterier kan tage imod. Tilsluttes en bil, mens en anden lader med høj effekt, får den den overskydende kapacitet, som øges, efterhånden som der bliver mere ledig.
Kan min bil lade hos EV-EL?
Stikkene passer til DC-ladning af de fleste elbiler. Nissan Leaf og andre biler med CHAdeMO kan ikke bruge stikkene og kan derfor ikke lade hos EV-EL.
Betaling og priser
Hvad koster det?
Prisen afhænger af, hvornår du lader. Se den aktuelle prisliste på siden Priser og prisen lige nu på stationssiderne og i Spirii Go. Alle priser er inkl. moms, og der er intet abonnement.
Får jeg rabat, når jeg betaler med kort?
Nej. Fair 'n' Share-rabatten gælder, når du starter opladningen med Spirii Go eller dit RFID-kort eller din RFID-brik med din voucherkode. Betaler du med kort direkte på laderen, får du ikke rabat.
Kan jeg betale uden en app?
Ja. Du kan betale med Visa og Mastercard direkte på laderen. Betalingen sker i danske kroner og kan pålægges et gebyr af kortudbyderen.
Hvad er Spirii Go, og skal jeg oprette mig?
Spirii Go er appen fra Spirii, det danske selskab, der driver EV-ELs ladeplatform. Med appen kan du finde laderen, se pris og tilgængelighed, starte og stoppe og få kvitteringen. Du oprettes som bruger hos Spirii — EV-EL har ikke adgang til dine betalingsoplysninger.
Kan jeg bruge min egen ladeudbyders app?
Ja, via roaming, hvis din udbyder understøtter den pågældende EV-EL-lader. Pris og vilkår vises i den app, du bruger. Roamingprisen kan ikke få Fair 'n' Share-rabat.
Hvor får jeg min kvittering?
I Spirii Go under dine tidligere opladninger. Betaler du med kort på laderen, får du kvittering via terminalen, og som Fair 'n' Share-medlem får du en månedlig opgørelse på e-mail.
Ladestationer
Hvor står laderne?
På Hans Knudsens Plads på Østerbro i København (for enden af Helsingørmotorvejen, i det sydøstlige hjørne ved Æbeløgade) og ved Struer Fri Fag- og Højskole, Vesterled 7, lige ved hovedvej 11. Begge er åbne døgnet rundt.
Er der noget at lave, mens bilen lader?
Ja. På Hans Knudsens Plads er der offentligt toilet, kiosk og flere dagligvarebutikker få minutters gang væk. I Struer ligger Netto og Lidl på den anden side af vejen og McDonald's under 50 m derfra.
Kan jeg se, om laderen er ledig?
Ja, i Spirii Go og på stationssiderne, hvor du kan se, hvor mange ladere der er ledige lige nu, fx “1/2 ledig”.
Hjælp og andet
Opladningen starter ikke, eller skærmen viser en fejl. Hvad gør jeg?
Ring til Spiriis kundeservice, som svarer døgnet rundt alle dage på +45 32 26 62 99. Kontaktoplysningerne står også på standeren.
Hvor kommer strømmen fra?
EV-ELs strømindkøb er knyttet til strøm fra danske vindmøller. Den fysiske strøm i laderen kommer fra det fælles elnet og er derfor den energiblanding, der findes i nettet på det pågældende tidspunkt. Derudover bidrager EV-EL til plantning af klimaskov i Danmark.
Hvem står bag EV-EL?
EV-EL ApS er et privatejet, uafhængigt dansk selskab startet i sommeren 2021 af Thomas Boesen sammen med familien. Selskabet har ingen ansatte.
Hvordan kontakter jeg EV-EL?
Skriv til [email protected]. Ved problemer ved laderen: Spirii 24/7 på +45 32 26 62 99.
Brug for hjælp ved laderen?
Spiriis kundeservice svarer døgnet rundt, alle dage. Ring, hvis opladningen ikke starter, eller hvis skærmen viser en fejl.
Lad billigere med Fair 'n' Share
Gratis fordelsprogram uden binding. Rabatten pr. kWh følger dit forbrug — og du får 5–10 øre ekstra rabat, når du lader uden for kogespidsen.
Allerede medlem? Log ind