Find din EV-EL-lader

EV-EL tilbyder lynladning med op til 240 kW på lokationer, hvor opladningen kan passe naturligt ind i hverdagen eller rejsen. To ladestik pr. lader, åbent døgnet rundt.

  • Op til 240 kWmaksimal effekt på ét stik
  • 2 ladestikto biler lader samtidig
  • ≈ 150 kmpå 15 minutter for de fleste biler
  • 24/7åbent alle dage

Her står laderne

Lynladere hører ikke kun til på motorvejen. De skal være der, hvor mennesker har brug for dem i hverdagen — som et alternativ til at købe egen lader.

1/2 ledig

I brug i 15 min

Hans Knudsens Plads, København Ø

  • Op til 240 kW
  • Åbent døgnet rundt
Pris lige nuKogespids3,49 kr.pr. kWh
Med Elite + Eco3,24 kr.pr. kWh

EV-ELs lynlader på Østerbro står på Hans Knudsens Plads, et trafikknudepunkt for enden af Helsingørmotorvejen, som fortsætter mod Københavns centrum ad Lyngbyvej og Nørre Allé. Gode tilkørselsforhold fra Nørrebro via Jagtvej og Rovsinggade, eller fra Østerbro via Øster Allé og Jagtvej eller via Vognmandsmarken.

Standeren står i det sydøstlige hjørne af pladsen ved Æbeløgade og Østerbro Tandlægecenter. På pladsen er der offentligt toilet, og der er gode indkøbsmuligheder få minutters gang fra standeren: Lidl, Rema 1000, Netto og Føtex.

Hans Knudsens Plads
2100 København Ø

2/2 ledige

Struer Fri Fag- og Højskole

  • Op til 240 kW
  • Åbent døgnet rundt
Pris lige nuKogespids3,49 kr.pr. kWh
Med Elite + Eco3,24 kr.pr. kWh

EV-ELs lynlader i Struer står på parkeringspladsen ved Struer Fri Fag- og Højskole. Alle er velkomne til at lade ved højskolen døgnet rundt, alle ugens 7 dage.

Pladsen ligger lige ved hovedvej 11, Holstebrovej, med indkørsel fra Vesterled, som man nemt kan svinge ind ad både fra nord og syd. Netto og Lidl ligger på den anden side af vejen, og mindre end 50 m væk ligger McDonald's.

Vesterled 7
7600 Struer

Op til 240 kW på ét stik — fordelt efter behov

Effekten fordeles automatisk mellem biler, der lader samtidigt, afhængigt af hvor stor effekt bilernes batterier kan tage imod. Tilsluttes en bil, mens en anden allerede lader med høj effekt, får den den overskydende kapacitet, som øges, efterhånden som der bliver mere ledig.

120 kW i gennemsnit i 15 minutter giver 30 kWh, som for de fleste biler svarer til ca. 150 km, afhængigt af hastighed og vejr. Det er realistisk for mange nye elbiler.

Op til 240 kW 150 kW 90 kW

Bil 1 · tager hvad den kanBil 2 · får resten, og mere efterhånden

Enkel prisstruktur

Prisen afhænger af, hvornår du lader — tabellen viser prisen for hvert tidsrum.
Som medlem af Fair 'n' Share lader du billigere.

Hvornår Pris pr. kWh Med Elite + Eco
Alle dage kl. 9–17 2,74 kr. 2,49 kr.
Alle dage kl. 21–6 2,99 kr. 2,74 kr.
KogespidsAlle dage kl. 6–9 og 17–21 3,49 kr. 3,24 kr.
Via roaming-udbyder Se prisen i din app Ingen rabat

Priser inkl. moms fra Spirii, opdateret 1. nov. kl. 06.00. Rabat opnås ved tilmelding til Fair 'n' Share og brug af Spirii Go. Intet abonnement. Kort og roaming kan være pålagt gebyr fra anden udbyder.

Hvordan starter jeg en opladning?

Parkér, sæt stikket i bilen, og start med betalingskort på laderen, dit RFID-kort eller din RFID-brik, Spirii Go eller en anden udbyders app via roaming. Følg instruktionerne på skærmen — opladningen starter, og du stopper den på skærmen, i appen eller i bilen.

Hvor hurtigt lader jeg?

Laderne leverer op til 240 kW på ét stik, både i Struer og på Hans Knudsens Plads. Den faktiske hastighed afhænger af bilens maksimale ladeeffekt, batteriets temperatur og ladeniveau, bilens ladekurve og om en anden bil bruger samme lader. 120 kW i 15 minutter giver ca. 30 kWh — omkring 150 km for de fleste biler.

Hvorfor anbefaler I at lade fra 20 til 80 %?

Det er hurtigst og skåner batteriet. Næsten fulde batterier lader langsomt, så laderen står optaget længe for lidt strøm. Hold øje med din opladning, lad andre komme til, og lad ikke i mere end 30 minutter.

Kan to biler lade samtidig?

Ja, laderne har to ladestik. Effekten fordeles automatisk efter, hvor meget bilernes batterier kan tage imod. Tilsluttes en bil, mens en anden lader med høj effekt, får den den overskydende kapacitet, som øges, efterhånden som der bliver mere ledig.